Bliv frivillig
Frivillighedsstrategi

Freja HK er drevet af frivillige kræfter, og derfor er det vigtigt at skabe en øget bevidsthed og fokus på hvordan vi i håndboldklubben kan fastholde, udvikle, motivere og rekruttere klubbens altafgørende ressource.


KLUBBENS VÆRDIER

Håndboldklubben drives af frivillige ledere og trænere, og vi bygger klubben på glæde, oplevelser, et forpligtende fællesskab, respekt for hinanden, tillid og mangfoldighed. Klubben tilbyder en grundig introduktion for nye trænere og ledere, løbende videndeling, erfaringsudveksling, kurser og uddannelse efter behov og ønsker, samt diverse sociale arrangementer for at styrke fællesskabet og kompetencerne. 

Læs mere om Klubbens værdier her. 


HVAD KRÆVER DET AF DIG SOM FRIVILLIG?

Som frivillig i Freja HK indgår man i et fællesskab med andre frivillige, der har til opgave at skabe gode oplevelser for børnene. 


I Freja HK arbejder vi på at give frivillige:

  • En introduktion til hvad det vil sige at være med i et forpligtende fællesskab, så den enkelte er godt igang med at forstå klubben og ''dens sprog'' 
  • En mentor, som den frivillige kan støtte sig til i starten og som vil hjælpe den frivillige godt igang 
  • Et miljø, hvor klubben arbejder på at værdierne kommer positivt til udtryk 
  • Anerkendelse for frivilliges indsats gennem sociale arrangementer, kvalificering, kompetenceudvikling, opmærksom m.m.
  • Et fællesskab med andre frivillige, der rækker langt videre end et almindeligt arbejdsfællesskab
  • Muligheder for at påvirke og deltage i den spændende udvikling af håndbolden i klubben 
Hvis du ønsker at blive frivillig

Freja HK er på vej ind i en spændende udviklingsperiode, hvor dele af bestyrelsen er udskiftet, mens en ny formand skal overtage posten. Der kommer derfor til at ske en masse ting den næste tid og vi har brug for alle de frivillige kræfter, det er muligt. 

Skriv endelig til os i Bestyrelsen, hvis du ønsker at bidrage til det frivillige arbejde i Freja HK. 


Det kunne for eksempel være: 

  • Trænerarbejde
  • Kommunikation
  • Praktisk arbejde ved kampe eller andre arrangementer
  • Festudvalg m.m.


Bestyrelsen
File
Bjarne Glashoff
31 43 27 96
File
Claus Andersen
41 17 55 54
File
Emilie M. Lindholdt
27 20 27 98
File
Katja Bisgaard
41 82 49 88
File
Lisa Rønn Hende
51 60 43 84