Til udeholdene
Til udeholdene - retningslinjer for jeres besøg i Bellahøjhallen

Kære udehold,

Vi glæder os, som altid, til at byde jer velkommen i Bellahøjhallen, men det er vigtigt, at I overholder de retningslinjer vi har for brugen af hallen.


I kampsituationer er det lidt anderledes end de dagligdagsretningslinjer vi har, så for jer gælder følgende:

  • Max 50 mennesker i hallen ad gangen – vi ser helst at I lader jeres tilskuere blive hjemme
    • Hvis vi ser at forsamlingsforbuddet overstiges forbeholder vi os retten til at bede jeres tilskuere om at forlade hallen


  • Sprit af før I går ind i hallen


  • Klæd om og fyld jeres drikkedunk hjemmefra
    • Omklædningsfaciliterne må IKKE bruges af udeholdene, da det kræver ekstra afspritning


  • Hold afstand mellem jeres ting på bænkene


  • Vi undgår at sige ’tak for kampen’ med andet end et vink eller an albue


  • Forlad straks hallen efter kampens afslutning


  • De smalle gange i hallens foyer kan ikke benyttes til opvarmning
    • I henvises til Hal 2 for opvarmning, hvis den er ledig
    • Vi forsøger at give plads på banen hurtigst muligt inden en kamp, så opvarmningen kan foregå der


Det er vigtigt at understrege, at retningslinjerne for brugen af Bellahøjhallen forudsætter, at man selvfølgelig følger de generelle anvisninger fra myndighederne og bliver hjemme, hvis man har symptomer, der kan give mistanke om COVID-19.

Vi har et fælles ansvar for at sikre, at coronasmitten bremses, så samfundet kan opretholde en tilstand, der minder mere om det vi kender som ’normalen’. Alle – udehold såvel som hjemmehold – bedes derfor respektere de retningslinjer vi har for brugen af Bellahøjhallen.

Vel mødt!

Opdateret 22.09.2020

Spørgsmål? Kontakt:
File
Emilie M. Lindholdt
27 20 27 98
Corona