Fra tid til anden oplever vi meget store truppe i ungdomsafdelingen. Det giver en stor belastning på de enkelte trænere i dagligdagen, og det gør det svært for ungdomsudvalget at skaffe det fornødne antal trænere og at fordele den træningstid, som klubben har til rådighed.
Ungdomsudvalget mener, at den ønskværdige ungdomsafdeling for Freja under de nuværende forhold ser således ud:
For såvel damer som herrer ønskes:
3 eller 4 lilleputhold
3 puslingehold
3 drenge- eller pigehold
2 juniorhold
1 ynglingehold
Et hold består normalt af 10-12 spillere (I en ynglingeafdeling på kun ét hold dog op til 15 spillere).
Når en afdeling har nået det maksimale antal spillere, kan der ikke optages flere nye spillere i afdelingen. Undtaget herfra er spillere, der tidligere har spillet i Freja, og som ønsker at vende tilbage til klubben. Et spillerstop aftales altid mellem den pågældende trup og klubbens ungdomsudvalg.