Der opkræves kontingent i Freja HK ud fra følgende retningslinier:
Vedtægterne siger i §4:
Medlemmerne betaler et kontingent, som fastsættes ved klubbens ordinære generalforsamling. Overgang fra aktivt til passivt medlem skal være bestyrelsen i hænde14 dage inden overgangsdatoen. Al udmeldelse af klubben skal foregå skriftligt senest 30 dage før udmeldelsesdatoen.
Æresmedlemmer betaler ikke kontingent
Derudover er det godt at kende til følgende anvendte praksis, især for nye medlemmer:
Der betales ikke noget gebyr for indmeldelse og registrering i klubben.
Der opkræves kun kontingent for hele perioder (1/7-31/12 og 1/1-30/6) - passive medlemmer dog for hele kalenderår. Der gives ikke reduktion ved indmeldelse midt i sæsonen.
Ved indmeldelse i perioden 1/11 - 31/12 dækker det indbetalte kontingent dog også for det kommende forår og ved indmeldelse i perioden 1/4 - 30/6 dækker betalingen også for det kommende efterår.
Der er generelt en måneds prøvetid, inden man skal meldes ind, dog kan man ikke spille kampe for klubben, før end man er meldt ind, har betalt kontingent og har fået overdraget et spillercertifikat fra en eventuel tidligere klub (hvor man har splillet indenfor de seneste 24 måneder).
Ved udmeldelse tilbagebetales der ikke kontingent. Ved overgang fra aktivt til passivt medlemsskab kan der i enkelte tilfælde overføres et restkontingent som betaling for det passive kontingent i en periode.
Der gives studierabat til seniorspillere, der kan fremvise gyldigt studiekort.
Husk at alle forhold, der vedrører medlemsregistreringen SKAL meddeles skriftligt til den person, der vedligeholder klubbens medlemsregister - p.t. Birgitte Juul Jørgensen