En debuterende puslinge-forældres beretning om, hvordan man veksler en badeferie til en aktiv tur.

- Oplevet og skrevet af Lars Willumsen .. 

Lad mig indlede med at bekende at jeg ikke ved meget om håndbold andet end at det går stærkt, spilles relativt ofte af kvinder og at man skal skælde dommeren ud, så det var med nogen nølen at vi besluttede at tage med Freja på tur til Teramo. Men gadekæret havde længe summet af begejstrede spilleres og forældre stemmer, ligesom gode venner og naboer havde talt varmt for ideen, så vi drog afsted en årle lørdag morgenstund med kursen stik syd.

Vel ankommet til Giulianova Lido stødte vi ind i fortroppen, der var startet endnu tidligere end os selv og var i fuld gang med at etablere lejren, der skulle danne rammen om vores ophold uden for boldbanerne. For den urutinerede kan dette forekomme banalt, men intet var overladt til tilfældigheder. Hjertet i sådan en lejr udgøres af fællesteltet, hvor spillere og forældre mødes selvfølgelig for at spise, men også for informationer om div. kamptidspunkter og resultater. Længst væk ligger ynglingene, angiveligt fordi de kommer senest hjem og derfor bør være tættest på udgangen for ikke at vække hele lejren, men efter et par dage trådte en tydeligere forklaring frem, da området på mystisk vis mindede mere om scener fra Sydbeirut. Et forhold der straks blev påtalt og efterhånden også tilpasset europæisk civilisation. I midten ligger Puslinge tæt pakket og Pige og Junior lige rundt om fællesteltet. På de overskydende jord-pletter var der så skabt plads til de medrejsende forældre og dermed også til deres udsendte reporter.

Teltrejsningen forløb om ikke smertefrit, så dog med kampsvedende ihærdighed i de efterhånden 30 grader i skyggen. Som meget forhenværende campist er det begrænset med indsigt i nutidens telte, men det løste sig efter nogle timer i Puslinge lejren, hvor vi endda var så heldige at 2 af teltene var ens, og således kun skulle rejse 4 forskellige telttyper. Andre steder i lejren blev der ligeledes arbejdet hårdt specielt omkring pløkningen af teltene; en disciplin der i Guilianova sender associationer i retning af bjergbestigning, eftersom ”jorden” er af en speciel beskaffenhed, der mere minder om granit end ler. Faktisk fandt flere af de medrejsende forældre ud af hvor strandfogeden havde gjort af strand-stenene, der så smukt var blevet fjernet fra Lidoen. De var anvendt som liggeunderlag på campingpladsen!

Men atter engang var der løsninger, at finde hos de rutinerede medrejsende, der udover div. Georg Gearløs konstruktioner til EL-tilslutningen og automatiske pumper til luftmadrasserne, selvfølgelig var forberedt på situationen og havde det fornødne grej der kunne få sikret teltene: 11 tommer pløg-søm og en tømmerhammer til forboring. Og så har deres udsendte reporter lovet at viderebringe et råd: ”Husk at checke dit telt, når du har haft lånt det ud!” Det er nemlig ikke alle der fortæller at stængerne kun er delvist pakket med (eller ligefrem ikke er med) og så er teltets anvendelighed noget reduceret. Heldigvis var der som altid husrum, hvor der er hjerterum. Mandagen sluttede med at alle kunne sove under tag.

Tirsdag skulle de første hold i aktion og det skulle vise sig at den italienske turnerings komite havde slået til og flyttet nogle af vore kampe fra Teramo ud til Guilianova. Det blev mødt med stor opløftethed blandt os medrejsende, idet en kamp i Teramo tager 2 timer plus kamp tid, da 30 km på italiensk landevej bare tager den tid det ta´r. Til trods for de indledende informationsmøders udmærkede budskab om varmen og banernes beskaffenhed, så var Deres udsendte dog noget overrasket over baneforholdende. Det første ord der faldt mig ind, da man entrerede banen var ”Rivejern”, så ringe stand var banen i, men efter de første par kampe fik dommerne lagt en strammere linje og da de fleste viseligt havde lyttet til rådet om at ofre sine knæbeskyttere på sagen, blev vi skånet for de værste kødsår.

Til gengæld blev vi ikke skånet for varmen. Den italienske arrangørkomite havde glemt at advisere os om at vore mindste piger på grund af ringe tilmeldinger i pigepuslinge rækken skulle spille i drenge rækken, så da spillerne trådte op på ”Rivejernet” havde det polske drengehold lagt en taktik, hvor de pressede over hele banen. Pigerne kæmpede som løver og vandt ikke bare over det polske drengehold, men faktisk over alle de andre drengehold også. Faktisk kvalificerede de sig til drengefinalen, som i øvrigt blev vundet af førnævnte polakker, men mere om resultaterne senere. Det tog hårdt på pigerne, ja faktisk så hårdt at flere blev skidt tilpas, men heldigvis var der kyndige hænder og klare hoveder parat til at hjælpe og støtte, så vi fik hurtigt spillerne tilbage på fødderne igen. Også andre hold var i ilden og selv om deres udsendte ikke ved så meget om spillet så repræsenterede Freja dansk håndbold på forbilledlig vis. Ikke bare spiller vores piger hurtigt på banen, men deres supportere er også gode til at skælde dommeren ud ;-)

For en debuterende forælder er det fantastisk at se dels det kammeratskab og sammenhold der er internt på holdene, men også imellem de forskellige hold. Opbakningen er stor og ægte om end vi ikke står i bastskørter og tudehorn, som andre holds tilhængere. Til gengæld bliver der klappet og heppet også når det ikke går så godt, som det en gang imellem sker i al slags sport. Og selvfølgelig pendler man rundt imellem banerne, der er kapitel for selv. Gryden, Camp Uno, Wembley, Parken, Hallen, Saunaen, P-pladsen osv. for at følge Freja-pigerne i kamp.

Og således løber dagene sammen og ugen gik hurtigere end man havde lyst til. Før solen dårligt havde stået op blev lejren vækket af de 3 Pige-hold, der som regel skulle af sted mod Teramo, på et ukristeligt tidspunkt. Kort forinden havde morgenholdet, bestående af skiftende teams af medrejsende forældre, sørget for at der stod ny energi i form at morgenmad klar til alle. Og så drages der mod Teramo eller Rivejernet.

Da bussen oftest er fyldt med spillere tog deres udsendte chancen og forsøgte selv at pendulere imellem Rivejernet, Gryden, Wembley og Hallen etc. Og for at sikre rettidigt fremmøde til kampene, allierede jeg mig med rutinerede kræfter og et, skulle det vise sig, noget fortegnet kort. Det viste sig at nemlig, at Teramo, ifølge de rutinerede kræfter, åbenbart var en by i rivende udvikling, i hvert tilfælde var der angiveligt bygget nye broer (underligt nok dateret 1926) og dukket nye områder (sjovt nok med gamle huse) i byen, som endnu var uudforsket selv af de meget rutinerede kræfter. Egentlig tror jeg bare at vi var faret vild, men det lykkedes næsten altid at nå frem, kort og vejvisning til trods.

Søndag var det tid at gøre de sportslige resultater op. Og der er ingen tvivl i deres udsendtes sind om at 2006, sportsligt er det bedste år til dato. Freja stillede med 2 Puslinge, 3 Pige, 2 Junior og 1 Ynglinge hold og samtlige 8 hold har leveret varen. Der er blevet kæmpet indædt og spillet med stor begejstring på alle hold og alle afdelinger har haft et hold blandt de sidste fire og stod med to finalister og to bronzekampe og en sikret 3. plads. Stærkt!

Puslingene gik direkte i finalen efter at have vundet alle indledende kampe overbevisende. Pigerne skulle ud i en fantastisk semifinale på Camp Uno. Det blev en meget spændende og lige kamp, hvor Frejas piger faktisk spillede virkelig flot håndbold med velopbyggede angreb og flotte langskudsmål. Modstanderen, der efter redaktionens opfattelse var fra Litauen, spillede egentlig ikke så prangende, men var fysisk meget stærke og da dommeren samtidig tillod et meget kontant screenings-spil måtte pigerne trække det korteste strå og tabte kampen med et enkelt mål. Det var en flot indsats, som lover godt for holdets fremtid. Til Juniorernes semifinale må deres udsendte brødbetynget meddele, at man ikke kunne melde om rettidigt fremmøde. Kampen skulle afvikles i endnu en ny hal: Saunaen, men jeg vidste ganske enkelt ikke hvor hallen lå, så atter allierede jeg mig med erfarne kræfter, der sædvanen tro kunne melde, at jeg havde taget helt fejl af kampens afviklingssted, men kort før 19:15 gik det nu op for alle, at det hold der skulle ind på Camp Uno var en anelse højere og lidt mere beskæggede end Frejas spillere, så atter engang drog deres udsendte rundt på må og få i Teramos gader, mens rutinen undrende kunne konstatere at der også var opført en togstation i anledning af stævnet. Jo tak alle sejl sættes til i Teramo, i hvert tilfælde hvis man skal tro dem der har været der før ;-).

Forøvrigt spillede juniorerne en formidabel kamp, hvor Helsingør blev spillet ud af Saunaen og således var hold 2 klar til finalen. I den sidste semifinale mødte ynglingene på Camp Uno arvefjenderne fra Ungarn. Et stærkt hold der også i grundspillet, havde voldt os lidt problemer. Det blev en meget taktisk kamp, hvor holdene fulgtes ad og var lige ved pausen. I 2. halvleg blev Freja lidt uheldigt ramt af en dobbeltudvisning, hvilket betød at ungarerne kom 2 mål op og 2. halvleg sluttede 1-3 til Ungarn, der således ”fik” vores finaleplads. Ak ja, de dommere ;-)

Mandag er finaledag og betyder medaljekampe. 2 bronzekampe og 2 guldkampe, og en sikret 3. plads til 2. puslinge. Pigerne tabte snævert og blev således nr. 4, mens ynglingene vandt Bronze. På Camp Uno kl. 11:45 i 40 graders varme blev der fløjtet op til den første af 2 finaler. Puslingene stod overfor et slovensk hold, der fysisk virkede skræmmende og det skulle da også vise sig at de allerede i en ung alder har lært lidt af håndboldspillets skyggesider. Freja kom hurtigt bagud 3-0 og 4-1, men kæmpede videre og efterhånden halede Frejas yngste ind på de tungere og tungere slovenere. Den ordinære kamp udviklede sig til en sandt drama, der endte 7-7. Og det skulle vise sig at denne første finale efter deres udsendtes noget subjektive opfattelse var om ikke den mest velspillede, så uden sidestykke den mest spændende. Dommerne var som sædvanlig under standard (det skal man vist sige) og kampen måtte ud i omkamp. Varmen begyndte efterhånden at kræve sine ofre, men Frejas bredere bænk betød at vi kunne skifte mere ud og ind, således at vi kunne matche slovenernes fysik med hurtighed og teknik. Og langsomt men sikkert fik Freja overtaget og der var flere chancer til at få afgjort kampen til Frejas fordel, men de sidste marginaler var ikke på vores side, så der måtte straffekast konkurrence til. Det var næsten for spændende at se på, men Frejas Puslinge hold er gjort af et særligt stof, der kan holde hovedet koldt i de afgørende situationer, og således sikrede puslingeholdets kombination af sikre skytter og blændende målmandsspil Freja HKs første sejr nogensinde i Interramnia Cup. Super godt gået!

Senere på aftenen var det tid til Frejas anden finale. Juniorerne skulle op mod et svensk hold, der var blevet slået overbevisende i de indledende runder. Men det havde svenskerne øjensynligt glemt alt om og samtidig havde de læst på lektien, så finalen blev ikke den opvisningskamp vi var flere der forventede. Og heldigvis for det, for det blev en meget seværdig kamp, der bølgede frem og tilbage og hvor Frejas juniorer viste, at de kan andet end champagnebold, som de havde disket op med i semifinalen. Der blev fightet intenst og det var en fornøjelse at se hvordan der blev taget ansvar for kampens udvikling og dækket op, således at kontraspillet blev udslagsgivende. Jeg kan ikke rigtig huske dommernes præstation, men for en sikkerheds skyld må vi hellere sige, at de kunne være bedre ;-)

Sidst på aftenen var det tid til pokaloverrækkelsen og sikke en fest vi skulle med til. Freja havde sikret sig to 1. pladser, to 3. pladser og en 4. plads, i alt 5 placeringer blandt de 4 bedste, så vi satte os til rette med hænderne klappeklar. Den italienske arrangements komites havde indkaldt hele Teramos elite: Borgmester og andre lokale berømtheder sad klar på præmiepodiet til at overrække et imponerende arsenal af pokaler. Men desværre foregik det hele på italiensk, således at vi fik det forkerte puslingehold på scenen og til trods for ihærdige protester og forsøg på at ændre overrækkelsen ville italienerne ikke give sig. Til al held havde Freja næsten taget patent på scenen den aften, så da Ynglingene skulle på scenen for at modtage deres pokaler løb 2. puslinge med op og fik deres velfortjente hyldest. Da alle hold havde fået deres pokaler var klokken efterhånden blevet så mange, at vi skulle finde bussen hjem. Men så kom den måske største overraskelse på turen. Efter 3 annonceringer i mikrofonen, enten på italiensk eller på en engelsk dialekt der er mig ubekendt, gik det op for os at Freja skulle på scenen igen. Den rutinerede kraft var snarrådig og sprang på scenen som repræsentant for Freja og dansede rundt med en pokal så stor som Runde tårn og blev straks efterfulgt af alle Frejas spillere, så scenen var fyldt til bristepunktet. Freja HK var blevet den mest vindende klub i hele stævnet. Så bliver det simpelthen ikke større!

Busturen hjem var en lang slagsang og straks hjemkommet til campingpladsen overtog Freja strand-baren, hvor der blev sunget og skålet i cola, hvorefter i hvert tilfælde puslingenes træner og holdleder måtte en tur i vandet med tøj på. Dette var en fantastisk kulmination på en storslået tur, hvor der udover sportslige oplevelser også blev tid til at mere traditionelle ferie gøremål, så som at slappe af og bade i såvel hav som pool, spise is og chips og egentlig bare være sammen med gode holdkammerater.

Som debuterende deltager (og skribent) må jeg sige, at det har været en fornøjelse at overvære både kampene, men også samværet i lejren. Og til andre forældre der går i overvejelser om et alternativ til den klassiske badeferie, kan jeg kun sige, at selv om man ikke slider for meget på luftmadrasserne og ofte finder sig selv på vej imellem et par håndboldbaner med en vandspand under armen, ja så får man det hele igen med renters rente. At overvære glæder og sorger på banerne, dramatikken i forbindelse med kampene, stoltheden over spillernes indsats og at være en del af et fællesskab, der består både af spillere og voksne er virkelig en fantastisk oplevelse, som jeg gerne vil slutte af med at takke alle deltagere på turen for.

1000 tak til alle for en fantastisk tur!