På en hjemmeside som Frejas må der nødvendigvis være nogle kontaktoplysninger, som dermed bliver offentligt tilgængelige. Ved opbygningen er det imidlertid tilstræbt at kun de nødvendige oplysninger er synlige og kun for de personer, for hvem de er relevante. Følgende generelle retningslinier er blevet anvendt:
1)
Personer, som ikke er medlem af klubben, vil have mulighed for at se navne, telefonnumre og mailadresser på udvalgsmedlemmer og andre personer, der varetager en funktion i klubben. Ønsker man visningen af sit telefonnummer spærret, vil dette være muligt efter henvendelse til webmaster. Undlad at fjerne telefonnumrene fra din personlige profil, idet klubbens ledelse dermed heller ikke vil kunne få fat på dig.
Adresser og andre oplysninger er ikke offentligt tilgængelige.
2)
Klubmedlemmer kan derimod se de fleste oplysninger om hinanden. Dog vil det også på dette niveau være muligt gennem en henvendelse til webmaster at få spærret for visningen at et telefonnummer.
Email adresser er som udgangspunkt ikke vist men man kan via hjemmesidens indbyggede mailfunktion sende en mail til de personer, som har en aktiv mailadresse.
3)
Medlemsregisteret, som anvendes, indeholder ikke, hvad man generelt betragter som følsomme oplysninger. Der er kun tale om rent faktuelle kontakt- og personoplysninger.
Vi håber, at ovenstående vil respektere de enkelte medlemmers ønske om at holde sit privatliv for sig selv samtidigt med at vi er i stand til at holde et højt kommunikationsniveau. Skulle der være særlige ønsker, vi ikke har tilgodeset, så skriv til webmaster eller til klubbens bestyrelse, der så vil gøre, hvad der er muligt for at opfylde dine særlige ønsker og krav.
Skulle vi på nogen måde have overskredet din personlige grænse, vil vi beklage dette. Det har på ingen måde været hensigten med Frejas hjemmeside.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Freja HK