Sidste nyt fra Teramo:
Drengene spillede deres sidste kamp i går. Den endte uafgjort, så drengene endte på en flot 9. plads.
I dag har vi været inde i Teramo by og shoppe – en meget varm oplevelse, men vi fik brugt lidt af de penge, der brændte i lommerne.
Kl. 17.30 i eftermiddag blev vi ringet op af stævneledelsen og fik at vide, at vi skulle komme ind på Campo 1 kl. 21.00, da vi skulle modtage en pokal. Vi samlede et hold på 7 spillere fra de forskellige hold, så alle hold var repræsenteret. Da vi modtog pokalen fik vi at vide, at vi fik pokalen for at være den mest uheldige klub :)
Til aften har vi andre været ude at spise sammen – 51 personer i alt – på en restaurant på stranden. Super hyggeligt.
I skrivende stund er alle spillere på campingpladsen, her er fest og farver, og spillerne hygger sig med hinanden og andre fra campingpladsen.
Lidt praktiske informationer:
Vores buschauffører har meddelt os, at vi formentlig er i København før forventet på tirsdag. Dette afhænger naturligvis af trafikken undervejs og hvilken færge vi når. Vi vil sørge for, at der på hjemmesiden bliver skrevet nøjagtig hjemkomsttidspunkt, lige så snart vi ved det, så tjek hjemmesiden tirsdag eftermiddag.
Vi ses på tirsdag.
Hilsen trænere og ledere i Teramo.