U14 Drenge – Pia, Steen og Carsten
U14D startede ud som lyn og torden mod franske Mulhouse, hvor vi vandt - det gjorde os til det eneste ubesejrede hold på dag 1.
På 2. spilledag havde vi to kampe, hvor kamp 1 blev udspillet i en heksekedel tæt ved stranden mod engelske Cardinal Griffin H.S. Hvor modstanderne var op til tre hoveder højere end vores drenge. Alligevel trak vi en god og overbevisende sejr i hus, p.g.a. godt målmandsspil og super angrebsspil.
Eftermiddagskampen blev tabt mod Estiske H.C. Tallas som blev overbevisende vindere af gruppen. 3. dags kampen var mod danske Jersie, som blev udraderet 19 – 6 – flot sejr.
Kampen om anden pladsen stod mellem os og polske USL Ulimpia Banie, hvor vi blev bortdømt og snydt for spilletid og alt for korte to minutters udvisninger til modstanderne. Efter dommernes papirer endte kampen 15 – 16.. surt!
Nu mangler vi bare kampen om 9. pladsen, som vi håber vi vinder. Vi har det rigtig godt og får badet en masse i havet.
U16 Piger Johan og Leon
Leon og Johan synes vi har været søde, men vi er desværre ikke gået videre. Vi vandt 3 og tabte 3, vi kæmpede! Og tabte kun til 3 østhold. Stranden er rigtig god, men Larsen er stadig hvis.. selv Ida har fået mere farve. Vi er super glade for vores nye stjerne Astrid, som har spillet fantastisk! Utroligt skuffende at poolen koster penge! Men vi klarer os jo nok. Nu hvor vi selv er røget ud, bruger vi meget tid på at heppe, hvilket drengene ser ud som om de nyder. I dag fredag står på tøjvask, shopping og hepning. Hvilket er planen for de næste dage der bare skal nydes. Vi hygger os, men savner dem derhjemme. Kærlige hilsner Amanda, Julie, Larsen, Sofie, Astrid, Laura, Rebecca, Ida, Frederikke og Frida. P.S. send mere slik!
U14 Piger Louise, Tanja, Simon, Jack, Claes og Bjarne.
Hej Alle Sammen!
Det er rigtig rigtig varmt og hårdt at spille i. Vi har kæmpet meget, nogle lidt for meget. 2. holdet tabte alle deres kampe, og 1 holdet vandt 2 ud af 3. Vandet er rigtig dejligt på stranden og der er kæmpe bølger. Hver aften er der fælles dans. Hilsen U 14 pige A og B.
Kære Forældre!
Italien er skønt og vejret er meget varmt – de fleste dage omkring 32 grader.
Spillerne har kæmpet og spillet rigtig godt i betragtning af de varme grader. Det har desværre givet nogle hedeslag, men alle spillerne har det godt. P.g.a. Hedeslag og diverse småskader, har vi været nødt til at trække U14 pige A og B. Nu står den på badeferie resten af tiden – og det nyder vi alle sammen. Dagene tilbringes på stranden og i cafeen med store is og sodavand. Om aftenen er der fest og underholdning på pladsen og hygge nede ved teltene. I dag står den på badning og hepning til drengenes sidste kamp. Og i morgen er der shopping i Teramo. Søndag er der badeland og mandag står den på oprydning, pakning og måske den sidste badetur.
På snarlig gensyn.
Trænere og Teramoudvalget