Det var en smal trup, der mødte til kamp mod bundholdet KFUM. Sygdom, fravær og afbud var grunden til at vi kun stillede med en udskifter samt en ekstra målmand. Men det skal senere vise sig at blive udslagsgivende. Der var debut i eliterækken til Mikkel Schøller og Mikkel Michelsen, som begge startede inde og som begge kom på scoringslisten. Det var flot gået af jer. Lad det blive sagt fra starten at det var en af disse kampe, hvor vi ikke for alvor fandt rytmen. Vi spillede meget utraditionelt 4-2 hele kampen igennem. Men det viste sig at vores to gode strege Anders og Oliver fik mange gode indspil og det var klart medvirkende til at vi førte 15-10 ved pausen. Der var derfor lagt op til at vi skulle fortsætte med at bruge indspil til stregen, men det går ikke altid som man håber. I løbet af få minutter førte vi kun 15-13, men heldigvis kom KFUM ikke tættere på. Et passivt forsvar gjorde desuden at det var svært for Mathias at holde gejsten oppe og det var nødvendigt at skifte målmand da der manglede 10 minutter. Kevin kom ind med friske kræfter og sammen med godt forsvarsspil af Flis blev der lukket fint af. Gode afslutninger fra Aleksandar og Rolf var nu med til at få en sikker sejr. Vi vinder 31-24 og da Ydun samtidig taber til AB har vi inden sidste kamp sikret os puljesejren. Vi spiller sidste kamp på fredag, så mon ikke det skal fejres i klubhuset bagefter?
Der er finale i Roskilde søndag d. 18. april. Tak til alle som igennem denne sæson har bakket op og som har været med til at støtte os. Vi håber at se mange af jer i Roskilde. Også Peter på bænken, som nu må udsætte sin pension.
Claus