Fornem andenplads og sølvmedaljer til U12 Drenge i Midtjysk Julecup 2009

Sammen med de øvrige ungdomshold fra Freja deltog U12 Drengeholdet igen i år i Midtjysk Julecup.

Truppen bestod af 12 spillere, 2 trænere samt 2 forældre. I den indledende runde var vi kommet i pulje med SMUT (Tølløse), HG Winsen (Tyskland) og Næstved Herlufsholm Håndbold 1. Vi kendte i forvejen ikke meget til vores modstandere og blev derfor en smule betænkelige, da vi før vores første kamp (mandag) så HG Winsen ”lammetæve” Næstved Herlufsholm med 14-4.

I vores første kamp mod SMUT var alle spillere tændte og meget koncentrerede. Det betød, at vi fik en fremragende start. Efter 7 minutter førte vi med hele 6-0. Halvlegen endte 7-1 til Freja, hvilket gav os ro og mulighed for at eksperimentere lidt med opstillingen i de sidste 13 minutter. Anden halvleg endte 7-7, hvilket gav en samlet sejr på 14-8, og en god start på turneringen.

I vores anden puljekamp kamp skulle vi møde HG Winsen, som mange nu havde som favorit til at erobre puljens førsteplads. Vi var inden kampen blevet enige om at gå ud og levere en god præstation og forsøge at spille vores eget spil. Som i den første kamp var alle spillere på mærkerne fra første fløjt, og vi fik igen en perfekt start. Efter blot 6 minutter stod det 6-0 til Freja. Derefter var der ”stillingskrig”, men halvlegen sluttede dog med en overbevisende 8-1 føring. I halvlegen var vi enige om, at vi skulle fortsætte det gode spil og forsøge at holde koncentrationen. Dette blev udført til punkt og prikke, og kampen endte med en fortjent sejr på hele 15-2. Det var absolut noget, der lovede godt for resten af turneringen.

Efter sejre i de 2 første kampe, var vi inden sidste puljekamp (tirsdag) sikre på at gå videre til A-slutspillet. Vores målscore på 29-10 og det gode indbyrdes resultat mod HG Winsen betød, at vi også var sikre på at blive nr. 1 i puljen og dermed skulle møde nr. 2 fra pulje 1. Den sidste kamp mod Næstved Herlufsholm gav derfor en mulighed for at skifte en del ud på mange pladser. Som i de to første kampe kom vi godt fra start og førte med 11-2 ved pausen. Et resultat som virkede helt vanvittigt, da Næstved Herlufsholm ligger i Mesterrækken. Det viste sig dog også, at de havde byttet om på deres hold, så det i virkeligheden var deres næstbedste hold, vi mødte. Trods de mange udskiftninger vandt vi alligevel anden halvleg med 2-1 og dermed kampen med 13-3.

Vi havde nu 6 point efter de 3 første kampe og en målscore på 42-13. Det var fantastisk og rigtig godt for selvtilliden. Senere på eftermiddagen gjaldt det så kvartfinalen mod Høj Håndbold fra Ølstykke. Vi havde haft lejlighed til at se dem spille deres sidste puljekamp, og der var ingen tvivl om, at det var et godt sammenspillet hold - fra den sjællandske Mesterrække - som vi skulle op imod. De var meget hurtige, og deres kontraspil var i særklasse (skræmmende). Ikke mindst det sidste gav os trænere en del at tænke over inden kampen.

Vi var dog klar med taktikken. Vores chance var at hive tempoet ud af kampen, dvs. fastholde lange angreb med effektive afslutninger. Vi skulle for enhver pris også undgå unødvendige boldtab, som kunne give Høj anledning til hurtige kontraangreb. Taktikken blev fulgt 100 %. Høj, som i den forrige kamp havde scoret 80 % af deres mål på kontraangreb, fik ikke et eneste mål på kontra i kvartfinalen. Første halvleg var ekstremt jævnbyrdig, og begge hold skiftedes til at føre. Det stod således 6-6 ved pausefløjtet, og Høj havde en lille fordel ved at give bolden op efter pausen. Den koncentrerede indsats i forsvaret og vores høje scoringsprocent i angrebet gjorde, at Høj spillerne, deres træner og de mange tilrejsende forældre meget frustrerede. Dette betød, at der i perioder blev spillet meget hårdt og voldsomt. Heldigvis havde vi en kompetent og myndig dommer, som ikke var bange for at udvise de værste syndere. I kampens løb fik Høj i alt 8 udvisninger og Freja fik 0. Vores spillere holdt hovedet koldt og bevarede overblikket i det tætte opgør, og dette var udslagsgivende for resultatet. Anden halvleg blev vundet med hele 7-1 (”klasse”), så det endelige resultat blev 13-7 til Freja. Kampen blev desværre skæmmet af, at Høj’s træner efter kampen verbalt svinede dommeren til foran alle spillerne (og fire chokerede voksne fra Freja). De efterhånden meget ophidsede forældre fra Høj beskyldte endda dommeren for at være ’bestukket’. Det værste var dog, at en af vores spillere i kampens slutfase oplevede, at en forælder slog ud efter ham, da han løb op langs sidelinjen. Ganske enkelt en skandaløs optræden. Vi var dog ikke mere rystede end, at alle (inklusive U12 pigerne) efterfølgende kunne fejre sejren med sejrsråb og mega bølge inde på banen.

Semifinalepladsen var nu i hus, og vi skulle møde vinderen af opgøret mellem Bording KFUM og tyske TS Schenefeld. Begge hold var tydeligvis gode, men spillede også en smule nervøst. Bording KFUM, som havde slået Høj i den indledende pulje, mødte et fysisk stærkt tysk hold, som i sidste ende viste sig at være bedst. Kampen endte 14-12 til TS Schenefeld, og vi kunne så småt gå i gang med at forberede os på et meget fysisk betonet opgør.

I forhold til kvartfinalen valgte vi at ændre taktik. Vi ville i semifinalen forsøge at udnytte vores hurtighed i forhold til de ”lidt tunge” tyskere. Vi var parat til at udnytte enhver mulighed for kontra. Samtidig skulle vi spille klogt og holde hovedet koldt. Semifinalen viste sig at blive netop så spændende og intens, som vi havde frygtet.

Begge hold fulgtes pænt ad og skiftedes til at tage føringen. Første halvleg blev yderst tæt og endte med en kneben 6-5 føring til tyskerne. Der var dog ingen panik i pausen, og alle havde en fornemmelse af, at vi godt kunne matche tyskerne. Anden halvleg blev vundet med 10-7 og dermed sluttede kampen med en 2-måls sejr på 15-13 til Freja. Kampen blev vundet på solidt forsvarsspil og en meget høj træfsikkerhed i angrebsspillet. En euforisk stemning bredte sig minutterne efter kampen. Det var svært at forstå, at vi havde slået det stærke tyske hold og nu var i finalen.

Finalen skulle spilles den følgende dag (onsdag) kl. 10:45 i Ikast-Brande Arena. Hallen, som er pænt stor, har plads til ca. 2800 tilskuere og er normalt hjemmebane for FCM Håndbold. Det sene spilletidspunkt gjorde, at vi kunne sove længe - helt til kl. 08:00! Allerede fra morgenstunden kunne man fornemme den spænding, som skal være til stede før en finale. Mange af vores spillere virkede nervøse, så det gjaldt for os trænere og ledere om at få dæmpet både nerver og forventningspres. Vi havde klædt om på skolen og kunne tage det stille og roligt. Da vi som det sidste skulle skifte til indendørs sko, fik vi behørigt anvist vores eget omklædningsrum, og ca. 5 minutter før kampstart, blev vi hentet, så vi kunne gøre klar til at løbe ind på banen - i nummerorden selvfølgelig, med fanfare og opråb/præsentation af hver enkelt spiller.

Efter vi havde set vores finalemodstander ”Neusser HV” spille semifinale mod Bording KFUM (tirsdag), havde vi en fornemmelse af, at de var til ”at tale med”. Vi havde også bemærket, at det tyske hold havde en usædvanlig høj spiller på ca. 190 cm (vi taler altså om en U12 spiller :-0). Skal lige hilse og sige, at han godt kunne sende en håndbold af sted med høj fart (spørg evt. vores målmand Kasper). En del af taktikken for finalen gik derfor ud på, at dække den store fyr op, så han ikke kunne komme til skud ude fra. Som i semifinalen havde vi igen aftalt at forsøge os med hurtige kontraangreb, hvis det var muligt.

Vi startede finalekampen meget nervøst og mistede desværre en hel del bolde pga. tekniske fejl. Tyskerne havde valgt at dække offensivt (3-3), hvilket i den grad stressede vores angrebsspil. Der var tydeligt, at vores to foregående hårde kampe havde sat sine spor. Vi formåede dog alligevel at følge med de fysisk meget stærke tyskere. Første halvleg sluttede 7-4 til Neusser. Efter pausen var det tydeligt, at vi måske ikke helt kunne finde drømmespillet fra de foregående kampe frem. Det tyske hold forstod hele tiden at stresse vores spillere og spillede en rigtig flot kamp. Desværre for os havde Neusser HV to ”små” bagspillere, som desværre virkelig var i spillehumør i finalen. De to spillere gennembrød simpelthen vores forsvar nærmest efter behag.

Vores taktik med at holde den store fyr på afstand holdt nogenlunde, idet han i finalen kun scorede et mål fra distancen. Desværre blev han rykket til fløjen/stregen, hvor vores spillere havde meget svært ved at undgå, at bolden blev kastet op i hænderne på ham. Når først han havde fået grebet bolden, var det en smal sag for ham at kyle den forbi en frustreret Kasper i målet (også selv om der hang en mand i hver skulder). Kampen endte fortjent 16-11 til Neusser HV.

Ærgerligt - men vi måtte bare se i øjnene, at det tyske hold var bedst på dagen. Vi kæmpede dog det bedste, vi kunne, hvilket blev understreget af, at Mikkel Heinrich fik prisen som finalens fighter.

Godt gået – det lover godt forud for turneringen!

Selv om det ikke blev til guldmedaljer, så nåede vi meget længere end vi havde turdet håbe på. Man kan altså ikke lade være med at drage paralleller til de glade EM fodbold-dage i ’92 J

Der skal lyde en stor tak til U12 pigerne for deres opbakning ude i hallen. Uden jeres hjælp havde det været svært! Desværre gjorde kampprogrammet det ikke altid muligt for os at støtte jer helt så godt. L

Sidst men ikke mindst en kæmpe stor tak til Lisbeth H. og Susan A. for jeres uvurderlige hjælp på turen. Det gælder både som holdleder, heppekor, assistent, samarit, chauffør, indkøber (frugt og juice) m.v.

Interesserede kan læse mere om stævnet på nedenstående links:

http://www.aoib.dk/artikel/succesfuld-julecup

http://www.tommy-h.dk/julecup/index.asp?sprog=da&side=velkommen

http://julecup.tommy-h.dk/pointsystem/index.asp?side=raekkeoversigt

Mange sportslige nytårshilsner,

Carsten og Jan