Efter en lang optakt med træningskampe og mislykket Elite-kvalifikation skulle U14 drenge '95 spille i A-rækken. Det var noget af en nedtur, men vi måtte se at få samlet holdet igen.
Vi lagde ud med to nederlag, og jeg må sige, at jeg synes, at vi var ved at falde fuldstændig sammen. Men endelig i sidste weekend gik det ud over Ajax med en 19-17 sejr. Holdet viste moral og kampgejst og ikke mindst vilje gennem begge halvlege. Denne sejr blev mandag fulgt op af en 28-2 sejr over Team København i pokalturneringen.
Søndag var vi så klar til at vise Ballerup at vi er svære at spille mod på hjemmebane. En solid indsats i forsvaret og flot spil af Mathias i målet gjorde sammen med at Rolf var helt ustyrlig i mand-mand situationer at vi kunne gå til pausen 13-5. At Ballerup ændrede deres offensive forsvar til at være mere fladt gjorde ikke tingene meget bedre. Det gav os mere plads til pres-spillet og de hurtige kombinationer, som Jonas udnyttede med 2 flotte mål og indspil til Anders og Magnus på stregen. Da vi var færdige, stod der 27-13 på måltavlen.
Om vi må nøjes med 3 på stribe, eller om vi også sætter Værløse på plads, må vi vente med at se til på fredag, hvor endnu en pokalkamp venter.
Tak for den fine opbakning i Bellahøjhallen, men jeg synes at drengene fortjener det
Claus